(Elite)Idrætsudøver
Mentaltræning
At kunne præstere under pres, bevare fokus og koncentration og bevare motivationen til at træne hårdt hver dag er en nødvendighed som eliteidrætsudøver.
Det kan dog være svært, hvis man kæmper med frygten for at fejle, tvivl på egne evner eller nervøsitet i præstations-øjeblikket.
Som eliteidrætsudøver fokuserer man meget på at finpudse sine fysiske, tekniske og taktiske skills, men de mentale bør trænes i lige så høj grad.
Som eliteidrætsudøver, står man ofte i svære situationer, hvor mange følelser og tanker er på spil. Det kræver bevidsthed og daglig mental træning og værktøjer at kunne håndtere.
Som sports-psykologisk konsulent kan jeg hjælpe dig;
…som ønsker at præstere bedre.
…som kæmper med frygten for at fejle.
…som er mentalt træt.
…som mentalt skal står i eller skal tilbage fra en skade.
…som kæmper med nervøsitet inden en vigtig præstation.
…som har svært ved at trives i et hårdt kompetitivt miljø.
…eller dig, som tvivler på dig selv og dine egne evner.
Med mentale samtaler, værktøjer og redskaber kan vi højne din præstation, niveauet i din daglige træning og din generelle trivsel.
Fysisktræning
Fysisktræning i form at styrketræning, koordinationstræning, skadesforebyggende træning etc. er vigtig for (elite)idrætsøveren, og det er meget godt for børn og unge at lære forskellige færdigheder i en ung alder for at udvikle en stærk muskel-, sene- og skeletstruktur, og gode koordinationsevner, hvilket er gavnligt lige meget, hvilken idrætsgren man dyrker.
Det skaber først og fremmest en god fysisk udvikling for unge at arbejde med deres krop udenfor idrætten, men derudover skaber det gode forudsætninger for at forebygge skader og opbygge en stærk base.
Som fysisktræner og fysioterapeut vil jeg tilpasse træningen til den enkeltes fysiske udvikling, alder og idrætsgren, og hjælpe med at opbygge en god ugentlig struktur.
Jeg vil skabe motivation hos den unge til at lave basale, men vigtige bevægemønstre og gøre den fysiske træning sjov.
Fysioterapi
Det kan være svært at håndtere og bevare motivationen til at genoptræne, især hvis det er et længerevarende skadesforløb. Ved smerter eller en skade er det vigtigt at få den rette vejledning og hjælp til at komme tilbage til sin idræt.
Som fysioterapeut kan jeg hjælpe med at vejlede og behandle skaden og skabe den rette struktur i træning og behandling. Jeg vil hjælpe med at se muligheder og løsninger og bevare motivationen.
Jeg arbejder med et individuelt fokus, hvor jeg ikke kun behandler skaden, men ser det hele menneske.
Mød nogle af mine klienter
Thea, 20 år
Badmintonspiller
Jonas, 13 år
7. klasse-elev og håndboldspiller
Simon, 17 år
Håndboldspiller og HHX-studerende